Støbt vinduesglas

Det første relativt klare glas blev formentlig produceret omkring Kristi fødsel ved at tilsætte blyilte til glasmassen. Dette havde en blegende effekt, og især i Romerriget blev man begejstret for anvendelsen af glas i en mere klar form.

Der findes eksempler på tidlig romersk vinduesglas herunder bevarede ruder fra det første århundrede. På British Museum i London har man eksempelvis en vinduesrude fra en villa nær byen Herculaneum, der i år 79 blev udslettet sammen med Pompeij under vulkanen Vesuvs udbrud. Den støbte rude måler 54 x 31 cm og er fra ca. 1-70. Man har også i Pompeji fundet vinduesrammer af bronze, der måler 55 x 75 cm, og i byens centrale badehus fandt man vinduer på 2 x 2 meter.

Produktion af glas i Romerriget er i øvrigt omtalt af Plinius den Ældre (ca. 23-79), som var romersk hærfører og historiker, der levede i det første århundrede efter Kristi fødsel, og som selv omkom under Vesuvs udbrud i 79. Han indsamlede viden om sin samtid og udgav værket Naturalis Historia, som er en naturhistorisk encyklopædi på 102 bind, hvoraf kun 37 bind er bevaret og heri nævnes bl.a. glasfremstilling.