29.06.2020

#MySummerWindow

  • MySummerWindow_Galleri-04
  • MySummerWindow_Galleri-03
  • MySummerWindow_Galleri-01

Kan du fange sommerens lys i vinduet? Del dit billede af et sommervindue med #MySummerWindow på Instagram, og deltag i fotokonkurrencen!

Vi vil gerne se sommeren i dit vindue, så grib dit kamera og indfang den særlige sommerstemning.

Del dit billede af et sommervindue med #MySummerWindow og @villumwindowcollection på Instagram, og deltag i konkurrencen! Præmien til den vindende fotograf er en plakat med vinderbilledet og fotoudstyr for 1.000 kroner.

VILLUM Window Collection ønsker med konkurrencen at sætte fokus på sommerens specielle lys og vinduets mangfoldighed.

 

Sådan gør du
Fang det magiske øjeblik, hvor vinduet tager sig særligt sommerligt ud. Får vinduet lyset til at fordele sig på en flot måde? Giver vinduet nogle enestående fotografiske skyggeeffekter? Sker der noget særligt i overgangen mellem inde og ude?

Upload billedet på Instagram med #MySummerWindow og @villumwindowcollection.

Du skal have en åben profil på Instagram for at deltage i konkurrencen.

Husk at beholde en kopi af dit billede i højest mulige opløsning, dette skal bruges, hvis du vinder og billedet skal forstørres.

 

Deadline og præmie
Du skal uploade dit billede senest den 21. august 2020. Vinderen af konkurrencen offentliggøres den 8. september 2020. De bedste billeder vil blive vist på en udstilling i VILLUM Window Collection i efteråret 2020. 

Præmien er en plakat med vinderbilledet og fotoudstyr for 1.000 kr. 

Vi glæder os til at se, hvad du kan finde på!

 

Konkurrencebetingelser
Konkurrencen afholdes af Instagram-profilen @villumwindowcollection som drives af VKR Gruppen. Konkurrencen er ikke på nogen måde tilknyttet, administreret, godkendt eller sponsoreret af Instagram.

Ved spørgsmål om konkurrencen rettes henvendelse til Dorthe Bech Nielsen på følgende e-mail: dbn@vkr-holding.com

Vinderen vil få sin præmie tilsendt pr. pakke/brev. 

Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidigt, at VILLUM Window Collection må offentliggøre dit Instagram-brugernavn, samt billede i forbindelse med deres udstilling i Søborg og på de medier, som VILLUM Window Collection benytter. 

Deadline for at indsende billeder er den 21. august 2020, og vinderen offentliggøres den 8. september.

Vinderen kontaktes ved hjælp af de oplysninger, der er tilgængelige på vedkommendes Instagram-profil. Det betyder, at du skal huske at tjekke, om du er blevet tagget på Instagram, eller du har modtaget en besked i din "andet" indbakke på Facebook, hvis din private mail eller dit telefonnummer ikke er synlige på din profil. 

Hvis vinderen ikke indenfor 7 dage efter at have fået besked via Instagram eller Facebook, har henvendt sig, forbeholder VILLUM Window Collection sig ret til at finde en anden vinder. 

Eventuelle oplysninger du afgiver ved din deltagelse i konkurrencen vil ikke blive afgivet til 3.-part og vil udelukkende blive brugt til at kontakte dig i forbindelse med konkurrencen.