Stenalder

4000–1700 f. Kr.

Omkring 4000 f.Kr. opstod bondesamfundet i Danmark. Der var ikke længere tale om nomader, der rejste rundt mellem forskellige jagtsteder og fiskepladser. Man kunne blive på samme sted for at dyrke korn og holde husdyr.

I løbet af nogle få hundrede år begyndte man at opføre mere faste boliger. Husene lå spredt ud over landskabet, og man boede endnu ikke i landsbyer. Bondestenalderens boliger var to-skibede langhuse, som har haft en række kraftige stolper i midten, der bar taget, og væggene var oftest lerklinede. De to-skibede huse var fem til syv meter brede og kunne være op til 40 meter lange.

Nogle af disse langhuse har haft et lyrehul, en åbning i taget over ildstedet midt i rummet.

Et lyrehul i taget kaldes også for et tagøje eller vindauga (oldnordisk) – vind for tag og auga for øje eller åbning.

Hvis åbningen sad i gavlen kaldes det et uglehul.