Udstillingen bygger på resultater fra forskningsprojektet “Windowology”, der undersøger vinduets betydning for civilisation og forskellige kulturer verden over. Gennem temaer viser udstillingen hvordan vinduer har betydning for fx miljø, det moderne byliv, håndværk, design, arkitektur, film og den trykte litteratur. Udstillingen er udviklet af The Window Research Institute i Tokyo og er kurateret af arkitekt og kulturanmelder Igarashi Taro. 

Opdag hvordan de mange forskellige vinduestyper i det Japanske tehus diffuserer det skiftende lys i det lille rum; hvordan manga, som reflektioner af hverdagslivet, afslører vores forhold til vinduer; hvordan håndværkere og vinduer er ligestillede i håndværksprocessen; hvordan vinduer fungerer som klimakontrollerende enheder og hvordan forfattere og kunstnere ser vinduet i deres arbejde.

Udstillingen kan ses fra den 18. september 2022 til 15. august 2023

VILLUM Window Collection, Maskinvej 4, 2860 Søborg

The Window Research Institute er en erhvervsdrivende fond med base i Tokyo dedikeret til forskning og udbredelse af viden om vinduer og arkitektur. Og fremmer denne viden gennem forskningsbevillinger, publikationer, udstillinger og offentlige arrangementer.

Instituttet støtter forskning om vinduer indenfor historie, sociologi, etnologi og lingvistik, og samarbejder desuden med andre forskningsinstitutioner, museer og private virksomheder over hele verden for at udvikle interdisciplinære projekter.

Forskningsprojektet ”Windowology” blev lanceret af instituttet ud fra troen på, at ”vinduer repræsenterer civilisation og kultur”. Gennem de seneste 15 år har projektet genereret resultater gennem studier med universiteter og forskere både i og uden for Japan. 

Læs mere og følg The Window Research Institute her:

Hjemmeside: https://madoken.jp/en
Twitter: https://twitter.com/madokenjp
Facebook: https://www.facebook.com/madokenjp
Instagram: https://www.instagram.com/madokenjp

Teceremonien er en vigtig del af den japanske kultur. Ceremonien foregår i tehuse (chashitsu), som ofte har mange vinduer for at kunne styre lys og udsigt igennem ceremonien. Yōsuitei, som også er kendt som Jūsansōnoseki (Tehuset med de tretten vinduer), har flest vinduer af alle eksisterende tehuse.

I udstillingen vises en fuldskala replika af Yōsuitei opført i washi-papir (håndlavet japansk papir) efter en original tegning (okoshi-ezu) fra 1600-tallet. Okoshi-ezu er en særlig tredimensionel plantegning, der blev brugt af temestre og tømrere ved gennemgang og udvikling af tehuse. 

Den traditionelle japanske arkitektur bruger vindueslignende elementer kendt som shōji (gennemskinnelige skydedøre) og fusuma (lukkede skydedøre) til at skabe helt nye rum.

Kortfilmen om Kikugetsutei – et japansk tehus i Kagawa – viser hvordan en japansk bygning i løbet af døgnets 24 timer kan transformeres fra at være helt lukket til helt åben ved brug af ’shoji’ og ’fusuma’. 

Filmen blev udvalgt til visning på International Film Festival Rotterdam i 2018.

De japanske tegneserier ”manga” afspejler det daglige liv og er derfor værdifulde til forståelse af vinduets mange funktioner. I udstillingen kan du opleve otte vinduesrelaterede striber fra Japans mest berømte yon-kama manga, Sazae-san. Karaktererne vises ofte i typiske japanske huse, hvor de taler med de øvrige karakterer gennem nabolagets vinduer.

Vinduets rolle ændrede sig dramatisk i løbet af det 20. århundrede, hvor bygninger blev udstyret med mekaniske varme-, ventilations- og klimaanlæg, hvilket muliggjorde opførslen af højhuse med faste, uoplukkelige vinduer. Men nu efterspørges bæredygtig arkitektur og vinduets rolle har fået en helt ny betydning. Dette tema viser vinduets betydning for tilførsel af varme, lys og vind i japanske huse.

I mange af de traditionelle japanske håndværk er vinduer en del af fremstillingsprocessen. De ‘arbejdende vinduer’ trækker luft ind for at tørre materialer, lukker damp ud eller holder varmen inde – alle afgørende processer for håndværk som fx papir- og keramikfremstilling og tørring af frugt.

I fiktionens verden er vinduer vigtige elementer. Der sker forskellige ting omkring dem; de er der, hvor mennesker mødes, udveksler blikke og indgår i en samtale. De stimulerer vores fantasi og fungerer for eksempel som indgange til andre verdener. Historier kan også fortælle os, hvad folk, der ikke er arkitekter, synes om vinduer. Denne del af udstillingen belyser vinduets rolle i store, japanske og vestlige litterære værker gennem tiderne, og hvilken betydning det gammelkendte litterære begreb har fået.

Hvilken slags vinduer designer Japans arkitekter til huse i dag? I værker af fotograf Jérémie Souteyrat vises hvordan storbyens vinduer omhyggeligt bliver placeret i forhold til linjer i omgivelserne, mens vinduerne i de japanske landboliger ofte er bygget til at indfange de naturlige omgivelser.

Fotografierne er hentet fra to af hans bøger: “tokyo no ie”, 2014 og “Japon, l’archipel de la maison”, 2014.

Vinduer giver ikke kun lys, men også adgang til frisk luft, og er derfor designet med forskellige åbningsmekanismer. I Japan er vinduer oftest designet til at åbne ved at glide horisontalt, hvorimod mange vinduer i England og Amerika åbnes ved at skyde vertikalt. I mange andre lande åbner vinduer typisk udad eller ind i rummet. Vinduer er således stedsspecifikke og kulturelle produkter. Temaet viser eksempler på forskellige åbningsmekanismer.

Kunstinstallationen ”You would come back there to see me again the following day”

Den interaktive kunstinstallation ”You would come back there to see me again the following day” er skabt af den japanske kunstner Michiko Tsuda. Installationen består af svævende rammer med spejle og skærme, som reflekterer billeder af udstillingens gæster og derigennem skaber opmærksomhed på hvordan vi opfører os omkring vinduer. Vi kigger ind og ud, bliver spejlet, iagttager andre og bliver måske selv iagttaget.

Ved at projicere billeder af de besøgende på uventede steder er værket designet til at ændre oplevelsen af rum og skabe en labyrintisk visuel oplevelse.

Kunstneren Tsuda Michiko har vedholdende arbejdet med at udforske menneskets flygtige opfattelse ved at manipulere med vores oplevelse af tid og sted. Tsudas værker er udformet i en bred variation af installation, performance og video.