VILLUM Window Collection er stolte af at kunne præsentere særudstillingen ”Windowology: New Architectural Views from Japan”, som er skabt af Window Research Institute i Tokyo under ledelse af arkitekt og kritiker Igarashi Tarō. Udstillingen har tidligere været vist i Det japanske hus i Los Angeles, São Paulo og London.

Læs meget mere om udstillingen her:

 

Med skærme der skydes til side og transformerer rum er japanske vinduer en del af en lang arkitekturtradition som påvirker menneskers hverdagsmiljø på kulturelt specifikke måder.

New Architectural Views from Japan viser gennem temaer, hvordan vinduer har betydning for miljø, det moderne byliv, håndværk, design, arkitektur, film og den trykte litteratur. 

Udstillingen er skabt af The Window Research Institute i Tokyo, som er en fond, der arbejder med indsamling og udbredelse af viden om vinduer og arkitektur. Fonden bidrager til forskning og støtte af kulturprojekter, der relaterer sig til vinduer og arkitektur. Kurator på udstillingen er arkitekt og kulturanmelder Igarashi Taro.

Opdag hvordan de mange forskellige vinduestyper i det Japanske tehus diffuserer det skiftende lys i det lille rum; hvordan manga, som reflektioner af hverdagslivet, afslører vores forhold til vinduer; hvordan håndværkere og vinduer er ligestillede i håndværksprocessen; hvordan vinduer fungerer som klimakontrollerende enheder og hvordan forfattere og kunstnere ser vinduet i deres arbejde.

 

Udstillingen kan ses fra den 18. september 2022 til 28. februar 2023

VILLUM Window Collection, Maskinvej 4, 2860 Søborg

Nye åbningstider i forbindelse med særudstillingen

Tirsdag           10 – 16

Torsdag          10– 20

Søndag           11 – 17

The Window Research Institute er en erhvervsdrivende fond med base i Tokyo dedikeret til forskning og udbredelse af viden om vinduer og arkitektur. Instituttet fremmer denne viden gennem forskningsbevillinger, publikationer og offentlige events.

Instituttet støtter forskning indenfor historie, sociologi, etnologi, lingvistik og vinduer, og samarbejder herigennem med andre forskningsinstitutioner, museer og privatejede virksomheder over hele verden for at udvikle interdisciplinære projekter.

Forskningsprojektet ”Windowology” blev lanceret af instituttet ud fra troen på, at ”vinduer repræsenterer civilisation og kultur”. Gennem de seneste 10 år har instituttet oparbejdet forskningsresultater gennem fælles studier med universiteter og forskere både i og uden for Japan. 

 

Læs mere og følg The Window Research Institute her:

Hjemmeside: https://madoken.jp/en
Twitter: https://twitter.com/madokenjp
Facebook: https://www.facebook.com/madokenjp
Instagram: https://www.instagram.com/madokenjp

Det japanske tehus (chashitsu) er en speciel arkitektonisk struktur, som har mange typer vinduer i et lille rum. Disse omfatter renji-mado (vinduer lavet af trælameller), marum-mado (runde vinduer), tsukiage-mado (ovenlys-luger) og shitaji-mado (vinduer lavet ved at blotlægge væggens gitterramme). Yōsuitei, som også er kendt som Jūsansōnoseki (stue med tretten vinduer), har flest vinduer af alle eksisterende tehuse.

Træd her ind i en fuldskala replika af Yōsuitei skabt ved at forstørre en original okoshi-ezu, en sammenfoldelig tredimensionel arkitektonisk plantegning lavet med washi papir (håndlavet japansk papir). Disse modeller, som repræsenterer rummene i japanske tehuse, blev brugt af temestre og tømrere ved gennemgang og udvikling af tehusene.

Den traditionelle japanske arkitektur bruger vindueslignende elementer kendt som shōji (gennemskinnelige skydedøre/-skillevægge) og fusuma (skydedøre/-skillevægge) til at skabe helt nye rum. I kortfilmen om Kikugetsutei – et japansk tehus i Kagawa præfekturatet – kan man se, hvordan en japansk bygning kan blive fuldstændig transformeret ved brug af de vindueslignende skillevægge i løbet af døgnets 24 timer.

Filmen blev udvalgt til visning på International Film Festival Rotterdam i 2018.

Manga, eller japanske tegneserier, afspejler folks daglige liv. For Windowology er de værdifulde materialer til at forstå forholdet mellem mennesker og vinduer. Ét Windowology-projekt har udtagte hver scene med et vindue fra tre japanske mangaserier, der var populære i hele Japan efter Anden Verdenskrig, og klassificeret aktiviteterne afbildet i dem.

Her kan du opleve 8 vinduesrelaterede striber fra Japans mest berømte yon-kama manga (fire-cellet tegneserie), Sazae-san. Serien kredser om en flergenerationshusholdning i Tokyo. Den dukkede op i aviserne fra 1946 til 1974, og indeholder mange scener, der fremkalder nostalgi blandt japanere i dag. Karaktererne vises ofte i typiske japanske huse, hvor de taler med de øvrige karakterer gennem nabolagets vinduer.

Vinduer fungerer også grundlæggende som miljøkontrolenheder. Men vinduets rolle ændrede sig dramatisk i løbet af det 20. århundrede. Bygninger blev udstyret med mekaniske varme-, ventilations- og klimaanlæg og forsynet med store mængder energi, hvilket resulterede i fremkomsten af højhuse med vinduer, der ikke kan åbnes. Men nu, med den stigende efterspørgsel efter bæredygtig arkitektur, har vinduets rolle som grænse mod verden udenfor fået fornyet betydning. Man kan sige, at der er en ny interesse for arkitektur, der 'ånder' og interagerer med naturen.

Denne del af udstillingen udforsker hvordan varme, lys og vind opfører sig omkring vinduerne i japanske huse.  

Vinduer og håndværkere fungerer som partnere på japanske arbejdspladser, hvor arbejdet udføres i hånden. Vinduer bliver en del af fremstillingsprocesserne ved at udstøde eller indbringe naturelementer, såsom lys, vind, varme, røg og damp. De ‘arbejdende vinduer’ trækker luft ind for at tørre materialer, lukker damp ud, lader varer ryge eller holder varmen inde – alle er afgørende processer for hvert håndværk.

 

 

I fiktionens verden er vinduer vigtige elementer. Der sker forskellige ting omkring dem; de er der, hvor mennesker mødes, udveksler blikke og indgår i en samtale. De stimulerer vores fantasi og fungerer for eksempel som indgange til andre verdener. Historier kan også fortælle os, hvad folk, der ikke er arkitekter, synes om vinduer. Denne del af udstillingen belyser vinduets rolle i store, japanske og vestlige litterære værker gennem tiderne, og hvilken betydning det gammelkendte litterære begreb har fået.

Hvilken slags vinduer designer Japans arkitekter til huse i dag? I værker af fotograf Jérémie Souteyrat vises hvordan storbyens vinduer omhyggeligt bliver placeret i forhold til linjer i omgivelserne, mens vinduerne i de japanske landboliger ofte er bygget til at indfange de naturlige omgivelser.

Fotografierne er hentet fra to af hans bøger: "Tokyo-huse" (2014) og "Japan, husets skærgård" (2014).

 

Kunstinstallationen ”You would come back there to see me again the following day”

Den interaktive installation af Tsuda Michiko består af rammer, spejle og skærme, der slører grænsen mellem fortid og nutid. Svævende rammer med spejle og skærme reflekterer billeder af udstillingens gæster, og inviterer dem til at bevæge sig igennem installationen og få et glimt af sig selv.

Ved at projicere billeder af de besøgende på uventede steder er værket designet til at ændre oplevelsen af rum og skabe en labyrintisk visuel oplevelse.

 

Kunstneren Tsuda Michiko har vedholdende arbejdet med at udforske menneskets flygtige opfattelse – og glimtet af den rigdom af illusioner, som den flygtighed giver – ved at manipulere med vores oplevelse af tid og sted. Tsudas værker er udformet i en bred variation af installation, performance og video, hvor en usynlig tilstedeværelse nærmest skubber til en reaktion på beskuerens perspektiv og opførsel.