Energiglas

Energiglas - også kaldet Low-E glas (low emission, som betyder lav udstråling) - blev udviklet i 1980’erne bl.a. af producenten Pittsburgh Plate Glass Company (PPG). I 1983 introducerede PPG sit ”Sungate Glass” med Low-E egenskaber.

Low-E glas er coated glas, der lader solens lys og energi passere gennem ruden, hvorved rummet får tilført solenergi. Samtidig kaster low-E glasset rumvarme tilbage i rummet. Det betyder, at solens energi udnyttes, og varmetabet fra rummet reduceres. Energiglas fremstilles ved coatning med en tynd hinde af forskellige metaller.