Hærdet glas

Hærdet glas blev første gang udviklet i 1938.

Man hærder glas i en termisk proces, hvor det opvarmes til ca. 680 grader for derefter at blive chokafkølet med kold luft. Dermed ændres spændingsforholdet i glasset, så der både i glaskernen og overfladen opstår konstante trykspændinger, hvilket forøger glassets styrke og evne til at modstå træk- og bøjespændinger. Termisk hærdet glas er dermed ca. fem gange stærkere end ikke-hærdet glas, og såfremt det brister, frigøres glasset i små sammenhængende stykker uden skarpe kanter. Hærdet glas er også meget varmebestandigt og tåler temperaturer på op til 275 grader uden at blive afhærdet.