Skudsikkert glas udvikles i 1933 af William E. Nobbe.
Skudsikkert glas består af flere lag glas, som er lamineret sammen til én tyk rude. Glassene holdes sammen med flere mellemlag af plastfolie. Når fx et projektil rammer glasset, fordeler energien fra trykket sig ud over hele overfladen af de mange lag af plast og glas. Projektilets hastighed falder derved så meget, at energien er for lav til at gennemtrænge ruden.
Enkelte glaslag vil gå i stykker ved sammenstødet med projektilet, men de mange mellemlag holder sammen på glassplinterne, så de ikke spreder sig.
