Faste vinduesrammer af træ uden åbningsbeslag blev almindelige i løbet af vikingetiden, ca. 800-1050. I de tidlige rammer blev der opsat gennemskinnelige materialer af dyrehuder, oksehorn eller lignende. De såkaldte oksehornsvinduer var fremstillet af de nederste 10-12 cm af hornet, som blev savet på langs, kogt og rettet ud til en plade, der blev lagt i pres og derefter olieret. I det sydlige Europa anvendtes også alabast eller marmorplader for vinduerne.
Fast vinduesramme
