De tidlige klassicistiske vinduer er småsprossede og ligner rokokovinduer med en asymmetrisk inddeling af over- og underramme. Indvendigt er tvær- og lodposten spinkel og forsynet med et lodret, indadgående hulkehl-profil. De indvendige og udvendige beslag er enkle og uden pynt.
Efter Norges glasmonopol i det dansk-norske dobbeltmonarki blev ophævet i 1803, og vinduesglas ikke længere skulle transporteres fra Norge til Danmark, blev det muligt at få adgang til større vinduesruder. Dette gav anledning til det, vi i Danmark i dag kender som det sene klassicistiske vindue.
Det sene klassicistiske vindue fra efter 1803 har seks lige store ruder, en hævet tværpost og en enkelt sprosse i de nederste rammer. Der er strenge regler for vinduets placering i periodens bærende facader. Vinduerne underordner sig således facadens udtryk mht. størrelse, placering, takt og inddeling, og vinduernes proportioner (bredde og højde) afspejler det gyldne snit. Det velproportionerede vindue blev meget populært i sin samtid, og mange tidligere vinduer blev erstattet med denne type eller ligefrem ombygget til at overholde disse gyldne regler for vinduets opdeling.