02.10.2017

Arkitekturens Dag

  • Arkitekturens Dag 2017_Galleri 01
  • Arkitekturens Dag 2017_Galleri 02

Museet holder ekstraordinært åbent på Arkitekturens Dag, mandag den 2. oktober 2017 fra kl. 11.00-16.00. Der er gratis entré. 

 

VILLUM Window Collections udstilling er iscenesat som en rejse igennem historien, hvor arkitektoniske stilarter og fremstillingsteknikker bliver sat i perspektiv med vinduets betydning for menneskets adgang til lys, luft og udsyn. 

Efter et besøg bliver et vindue aldrig mere blot et vindue, men en lyskilde, en kulturhistorisk markering og et vidne om en udviklingshistorie, der trækker tråde helt tilbage til Romerriget og frem til i morgen. 

Vi glæder os til at se dig på Maskinvej 4 i Søborg!

 

Om Arkitekturens Dag
Formålet med Arkitekturens dag er at vise omverdenen, hvad danske arkitekter laver, hvad arkitekternes kompetencer kan bruges til, og hvad arkitektur handler om. Danske arkitekter har en unik forståelse for brugerinddragelse, helhedstænkning og funktionalitet og over hele verden er dansk arkitektur kendt for sin evne til at kombinere innovative og menneskeligt værdiskabende løsninger. Dagen er for alle, både børn og voksne.

Læs mere Arkitekturens Dag 2017