26.03.2019

Hammershøi – et stille sus af en ny tid

  • Fotoudstilling
  • Fotoudstilling (1)
  • Fotoudstilling (2)

Arkitekt Jens Markus Lindhes fotografier viser Københavns klassiske arkitektur, der tager beskueren med tilbage til Vilhelm Hammershøis æra. Den berømte maler blev født i 1864 og levede størstedelen af sit liv i København frem til sin død i 1916. Gennem Københavns arkitektur og interiører, der stadig i hovedtræk står i sin intakte form, viser Jens Lindhe, at Hammershøis motiver fortsat er en del af det københavnske bybillede.

Fotoudstillingen vises i Paris fra den 30. maj til den 12. juni 2019, men kan allerede nu og frem til 1. maj 2019 opleves i VILLUM Window Collection.

Udstillingen er etableret i et samarbejde mellem Jens Markus Lindhe, Maison du Danemark i Paris og VILLUM Window Collection.