Museets ”tidstunnelen” er blevet forlænget med tre stilperioder - jernalderen, romertiden og romansk middelalder så lyset gennem historiens første vinduer nu også kan opleves.
Jernalder
I jernalderrummet vises historiens første vindue – et lyrehul – som var en åbning i taget hvor røgen fra ildstedet kunne slippe ud. På oldnordisk kaldtes det for "Vindauga" hvor ”vind-” står for ”tag” og ”-auga” for øje eller åbning, så det tidligste vindue var et tagøje. Det moderne ord vindue stammer fra det oldnordiske ”vindauga”.
Romertiden
I romertiden vises et helt særligt vindue, der skulle beskytte mod vind og havbriser fra Napolibugten. Det er et bud på en rekonstruktion af et søjlegangsvindue fra Villa dei Misteri i Pompei. De tidligste fund af vinduer med vinduesglas stammer nemlig fra de romerske byer Pompei og Herculaneum. Vinduet er udført med profiler og vridere i bronze og kopier af romersk støbt glas.
Romanske Middelalder
De tidligste vinduer i middelalderen var i romansk stil med en karakteristisk rundbuet overkarm, har understøttede tidens bygninger i kraftigt murværk. I museet vises en rekonstruktion af et vindue fra Tveje-Merløse kirke udført med egetræsramme og ruder af kronglas. Rester af det originale vindue er i dag udstillet på Nationalmuseet, hvor man bl.a. kan se fragmenter af en blyindfattet rude med et cirkulært motiv.