Kronglas - en stor rund skive af glas – er opkaldt efter det kroneformede mærke i midten af skiven. De tidligste fund af kronglas stammer fra Syrien fra omkring 700-tallet. Teknikken blev dog ikke udbredt, før franske munke forædlede den i 1300-tallet.
Kronglas fremstilles ved at smeltet glasmasse fastgøres til enden af en såkaldt blæsepibe. Glasmassen formes og blæses til en stor ballon. Når glasballonen har opnået den rette størrelse åbnes den og foldes ud. Dette gøres ved at fastgøre en jernstang i modsatte side så blæsepiben forsigtigt kan knækkes af og efterlade ballonen åben. Med jernstangen roteres den glohede glasballon rundt med hurtige bevægelser, så den folder sig ud og bliver til en stor plan glasskive. Når jernstangen til sidst knækkes af, efterlader den en krone i midten af skiven.
For at kunne bruge glasskiven i vinduer skæres den til sidst op i mindre stykker. Glasset skæres enten i rektangulære stykker eller i små rudeformede stykker omkring kronen. I dag kalder vi ofte glasset i vinduer for ruder, hvilket faktisk stammer fra disse udskæringer af kronglas.
