VILLUM Window Collection dokumenterer og formidler vinduets historie, udvikling og dets betydning for menneskers livskvalitet og adgang til lys, luft og udsyn.
Maskinvej 4
2860 Søborg
Åbningstider
Tirsdag kl. 11:00 - 17:00
Torsdag kl. 11:00 - 17:00
Søndag kl. 11:00 - 17:00
Det er gratis at besøge udstillingen i åbningstiden.
Omvisninger
Se kommende omvisninger her
Lukket
- Den 22. december - 2. januar
Kontakt
VILLUM Window Collection
+45 40484835
(Telefontid mandag-fredag 9-16 og søndag 11-17)
Dorthe Bech-Nielsen
Museumsleder
dbn@vkr-holding.com
Anna Elizabeth Rosendahl
Arkitekt og arkitekturformidler
+45 26399327
aer@vkr-holding.com
Kirstine Skov Hansen
Kommunikationsdesigner og arkitekturformidler
+45 51859791
ksh@vkr-holding.com
VILLUM Window Collection blev etableret i 2006 på foranledning af Lars Kann-Rasmussen. Samlingen er opkaldt efter Lars Kann-Rasmussens far civilingeniør Villum Kann Rasmussen, der grundlagde VKR Gruppen i 1941, og som udviklede VELUX ovenlysvinduet i 1942.
I 2015 åbnede VILLUM Window Collection som museum med den nuværende udstilling, der er skabt i et samarbejde mellem VKR Holding, Rosan Bosch Studio, grafiker Maria Hagerup og lysdesigner Kim Borch. Udstillingen blev desuden udvidet med bl.a. historiens ældste vinduer i 2021. Samlingen rummer cirka 300 historiske vinduer fra 1600-tallet og frem til i dag. Udstillingen er enestående i kraft af den omfattende fysiske samling af tekniske, håndværksmæssige og stilhistoriske eksempler på vinduets udvikling.
Samlingen og udstillingen har til huse på Maskinvej 4 i Søborg, der blev indviet som hovedsæde for VKR Gruppen i 1951. Hovedbygningen er tegnet af arkitekt Dan Fink, og værkstederne er VELKIN haller, der blev udviklet af Villum Kann Rasmussen i 1945 som Danmarks første præfabrikerede modulsystem til industrihaller.
På Maskinvej 4 blev der produceret VELFAC facadevinduer, tilbehør til VELUX ovenlysvinduer samt andre produkter. De sidste forretningsmæssige funktioner flyttede ud af bygningerne i 2007.
Tidslinje
En seks meter lang tidslinje formidler vinduets og vinduesglassets historie og udvikling fra det første lyrehul til nutidens intelligente klimavinduer. Hver stilperiode på tidslinjen har fået en farve, og disse farver er gennemgående i udstillingen, så de besøgende hurtigt kan tidsbestemme de udstillede vinduer.
Tidstunnel
I udstillingens tidstunnel ledes de besøgende gennem vinduets historie i forskellige rum, der iscenesætter lysets indstrømning gennem forskellige historiske vinduer – fra det første vindue, jernalderens lyrehul, til nutidens store energivinduer. Tidstunnelen giver de besøgende en tredimensionel og sanselig oplevelse af vinduets betydning for menneskets adgang til lys, luft og udsyn.
Magasinvæg
I magasinvæggen kan de besøgende gå på opdagelse i mere end 60 forskellige vinduer fra forskellige tidsaldre, baseret på en kronologisk og stilmæssig opdeling af vinduessamlingen. Magasinvæggen er farvet i den historiske tidslinjes farver og vinduerne er placeret i magasinet efter den historiske tidsperiode, de tilhører.
Temafortællinger
Udstillingen rummer også fem temafortællinger om vinduet, der tilsammen fortæller hele historien om vinduet. De fem temafortællinger kommer rundt om: teknik og elementer - vinduet i arkitekturen - vinduets mekanismer - vinduets materialer og vinduets personligheder.
Wall of Windows from The Brooking
"Wall of Windows" er en unik vinduesvæg bestående 68 historiske vinduer skabt af den hollandske arkitekt Rem Koolhaas på baggrund af den engelske arkitekturhistoriker Charles Brookings imponerende samling af bygningskomponenter. Væggen blev kurateret til og først vist på arkitekturbiennalen i Venedig i 2014.
Windowology: New Architectural Views from Japan
"New Architectural Views from Japan" viser gennem temaer, hvordan vinduer har betydning for miljø, det moderne byliv, håndværk, design, arkitektur, film og den trykte litteratur. Udstillingen bygger på forskningsresultater fra projektet "Windowology", der startede i 2007 og stadig pågår i dag. Udstillingen er skabt af The Window Research Institute i Tokyo og har tidligere været vist i "Japan House" i Los Angeles, São Paulo og London.
VILLUM Window Collection tilbyder undervisningsforløb og omvisninger for udskolingsklasser og uddannelsesinstitutioner.
’Vi ser på vinduer’ – undervisningsforløb for udskolingsklasser
I samarbejde med Dansk Arkitektur Center har VILLUM Window Collection udarbejdet undervisningsforløbet ’Vi ser på vinduer’, der er målrettet elever i udskolingen. Gennem forløbet skal eleverne arbejde med vinduet i arkitekturen, i kunsten og i litteraturen. Forløbet består af tre dele, der på forskellig vis aktiverer og bidrager til elevernes analytiske og praktiske evner inden for fagene Dansk, Billedkunst og Håndværk & Design.
Læs mere om forløbet her:
Skoletjenesten
Åben Skole
Praktisk information
Fag: Tværfagligt forløb i Dansk, Billedkunst og Håndværk & Design (forløbet kan også afvikles som enkeltfagsundervisning)
Klassetrin: 7. - 10. klasse (udskoling)
Sted: Lektionerne afvikles i klassen, på byvandring i Indre By og på VILLUM Window Collection
Pris: Gratis
Booking:
Kirstine Skov Hansen ksh@vkr-holding.com
Omvisninger for uddannelsesinstitutioner
Vi tilbyder omvisninger for uddannelsesinstitutioner i vores faste og midlertidige udstillinger. Det er gratis at booke en omvisning, men kræver min. 5 deltagere og max 30 deltagere.
En omvisning foregår som udgangspunkt på dansk.
Ønsker man omvisning på engelsk, bedes man informere om dette i sin booking.
Booking:
Kirstine Skov Hansen ksh@vkr-holding.com