Lamineret glas består af to eller flere lag glas, som klæbes sammen af et mellemliggende lag af PVB (plastfolie). Ved brud på glasset holder plastfolien sammen på splinterne.
Det var den franske kemiker Èdouard Benedictus, der ved et uheld opdagede processen bag glaslaminering. Benedictus tabte et reagensglas med en opløsning af cellulosenitrat i sit laboratorium og opdagede, at glasset gik itu uden at splintre. Indholdet i reagensglasset havde dannet en hinde, som holdt sammen på glasstumperne.
I 1909 fik han patent på det første laminerede glas, der siden blevet anvendt som sikkerhedsruder i såvel byggeriet som bilindustrien.
