Trådglas

Trådglas består af to lag glas, som valses sammen omkring et tyndt trådnet. Glasset har en ujævn overflade, som opstår i fremstillingsprocessen.

Tidligere anvendte man trådglas som brandbeskyttende glas, fordi trådnettet imellem glaslagene kunne holde sammen på ruden, hvis glasset blev brudt på grund af varmepåvirkningen. Pilkington Brothers i England markedsførte trådglasset omkring 1898.