Thomas D. Stetson

Den 1. august 1865 udtog den amerikanske ingeniør og opfinder Thomas D. Stetson (1827-1916) patent på en isoleringsrude, der bestod af to stykker sammenklæbede glas, der var hermetisk forseglede i enderne, hvor tør luft mellem glasset blev udnyttet til isolering.

Princippet med at anvende tør luft var genialt, fordi luft, der indeholder vanddamp, og som rammer en kold overflade, vil kondensere. Hvis der ikke er vanddamp, dannes der heller ikke kondens. Stetsons opfindelse var forud for sin tid, og han nåede aldrig selv at sætte isoleringsruder i produktion. Det skete først i løbet af 1930’erne.