Frederiksbergvinduet eller Østerbrovinduet, er et stort trefagsvindue, hvor det midterste fag har fast ramme. Fagene i siderne er delt i to af en hævet tværpost og har sidehængte og udadgående rammer.
Østerbrovinduet er inspireret af chicagovinduet, der blev udviklet i den sidste del af 1800-tallet for at skabe lys og ventilation i Chicagos høje skyskrabere. Vinduet kaldes også Frederiksbergvindue.