Et hejsevindue er et vertikalt skydevindue med to rammer, der skyder op bag hinanden. Det findes både med en og to forskydelige rammer. Det engelske hejsevindue har wirer og blylodder indbygget i sidekarmene, der letter betjeningen af vinduet. Herved kan underrammen også let løftes, sænkes og låses i alle positioner.
Hejsevinduet blev udviklet i Frankrig under renæssancen. I 1660’erne forbedrede den engelske arkitekt Robert Hooke vinduet med de føromtalte kontravægte.