Et romersk ovenlysvindue kaldes oculus, som betyder øje på latin. Vinduerne var ofte runde eller ovale og var enten udfyldt med glas eller lapis specularis, eller helt åbne.
Et af de mest berømte ovenlys fra romertiden findes i Rom, i Pantheons kuppel fra omkring år 120. Her kan man opleve solens gang henover døgnet, hvor lys og skygge skaber en dramatisk effekt.