Koblede rammer blev patenteret af den svenske arkitekt Carl Flodquist sammen med konstruktøren C.G. Hall i 1889.
Et vindue med koblede rammer har to selvstændige rammer, der er holdt sammen af et koblingsbeslag eller en koblingsskrue. Under åbning følges rammerne ad, men de kan adskilles ved pudsning. Vinduer med koblede rammer har en god isoleringsevne og blev udbredt i Nordeuropa i begyndelsen af det 20. århundrede.