25.09.2025

Arkitekturens Dag 2025: Hverdagens vinduer

  • VILLUM Window Collection 03 Web Foto Nathalie Krag

Hvordan former vinduer vores hverdag? Det spørgsmål dykker vi ned i, når vi fejrer Arkitekturens Dag den 9. oktober på VILLUM Window Collection.

Årets tema for Arkitekturens Dag er ”Hverdagen”, og det sætter vi fokus på i en skræddersyet omvisning i udstillingen Window Behaviorology. For hvordan præger vinduer de rum og situationer, vi færdes i dagligt? Når vi vågner til morgensol, lufter ud, arbejder i dagslys eller har kontakt til verden udenfor via vinduerne.

Vi slutter omvisningen med et kig i vores samling, hvor vi har udvalgt et par særlige vinduer til at illustrere dagens pointer – men også som inspiration til fremtidens vinduer og brug af dagslys i arkitekturen.

Arkitekturens Dag byder på arkitekturoplevelser i hele landet. Dagen falder i år den 6. oktober, men der er også arrangementer i dagene før og efter, som eksempelvis arrangementet hos VILLUM Window Collection.

I 2025 er temaet for Arkitekturens Dag “Hverdagsliv”, der lægger op til at stoppe op og bemærke den arkitektur, der omgiver os hver dag – og ikke kun det ekstraordinære. Hverdagslivet angår os alle, og arkitekturen har afgørende betydning for dets kvalitet.

Se mere i det samlede program

Om Window Behavirorology

Udstillingen Window Behaviorology er kurateret af den japanske arkitekt og professor Yoshiharu Tsukamoto og Tsukamoto Laboratory, der siden 2007 har forsket i vinduets rolle i menneskers adfærd og daglige liv. Gennem feltstudier i 34 lande har de dokumenteret hundredevis af vinduer – med tekster, fotos og tegninger – og undersøgt, hvordan lys, luft, udsyn og vinduets udformning påvirker vores daglige rytmer og sociale liv.

På Arkitekturens Dag får du et indblik i denne forskning - herunder de nordiske modernisters forhold til lys og byggetraditioner som har formet både vinduernes arkitektur og hverdagsliv helt frem til i dag.

Læs mere om udstillingen

Praktisk information

Dato: Torsdag den 9. oktober kl. 17–18
Sted: VILLUM Window Collection, Maskinvej 4, 2860 Søborg

Omvisningen foregår på engelsk.

Fri entré – ingen tilmelding nødvendig.