Fotokonkurrencen My Summer Window er afsluttet, og vi har kåret og offentliggjort vinderne på Instagram.
Det har været en udfordrende opgave at udvælge blot tre vindere blandt de mange fremragende bidrag. Tillykke til Camille Læsø Nielsen, Tanya Lasovsky og Lene Vibe, der har taget vinderbillederne. Camilles billede summer af liv og sommer, med håndklæder der hænger til tørre over vinduets skodder, der er lukket til for at skærme for sommersolens varme og lys. Tanya har portrætteret to vinduer udelukkende gennem det lys, de kaster, og fanget det særlige og karakteristiske ved sommerens høje sol. Lenes billede indrammer det flygtige øjeblik af en farverig solnedgang gennem et åbent vindue. Tillykke til de tre vindere!
Fra 1. oktober 2024 kan vinderbillederne opleves på museet, hvor de udstilles sammen med et udvalg af de andre billeder fra fotokonkurrencen.