23.08.2018

#MyMirrorWindow

  • Spejling 1
  • Spejling 4
  • Spejling 2

Kan du spotte en fantastisk spejling i et vindue? Det kan være en spejling, der giver en anden facade liv og gør glasset smukt levende. Eller en spejling, der fanger det levede liv og skaber sin egen lille fortælling.

Har du et yndlingsvindue, hvor spejlingen betager dig? Er det en hel bygning, som spejler sig, eller er det glasset, som skaber en sjov effekt?

Del dit billede på Instagram, deltag i konkurrencen og vær med til at hylde vinduets mangfoldighed. 

 

Har du bemærket, at byen spejles i vinduerne? At vinduer er spejle med forskellige billeder afhængig af lyset og glastypen. Har du på en rejse eller i din hjemby set en smuk, en sjov eller en helt unik vinduesspejling? Del et billede af spejlingen på Instagram med hashtagget #MyMirrorWindow; så deltager du automatisk i konkurrencen, hvor præmien er dit eget billede som plakat og fotoudstyr til en værdi af 1.000 kroner.

VILLUM Window Collection og Dansk Arkitektur Center ønsker med konkurrencen at sætte fokus på dagslyset betydning og vinduets mangfoldighed.

 

Sådan gør du

Du skal have en åben profil på Instagram for at deltage i konkurrencen. Alternativt kan du uploade dit bidrag på VILLUM Window Collections Facebook-side. Husk at beholde en kopi af dit billede i højest mulige opløsning. Dette skal bruges, hvis du vinder, og billedet skal forstørres.

Deadline og præmie

Du skal uploade dit billede senest den 23. september 2018. Vinderen af konkurrence offentliggøres den 28. september 2017. De bedste billeder vil blive vist på en udstilling i VILLUM Window Collection i efteråret 2018.

Præmien er en plakat med vinderbilledet og fotoudstyr til en værdi af 1.000 kroner

Vi glæder os til at se, hvad du kan finde på!

 

Konkurrencebetingelser

Konkurrencen afholdes af Instagram-profilen @villumwindowcollection, som drives af VKR Gruppen. Konkurrencen er ikke på nogen måde tilknyttet, administreret, godkendt eller sponsoreret af Instagram.

Ved spørgsmål om konkurrencen rettes henvendelse til Dansk Arkitektur Center på følgende e-mail: the@dac.dk.

Vinderen vil få sin præmie tilsendt.

Du deltager i konkurrencen ved at følge instruktionerne, som gives i den Instagram- eller Facebookopdatering, der linker til nærværende konkurrencebetingelser. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget.

Ved at deltage i konkurrencen accepterer du samtidigt, at VILLUM Window Collection må offentliggøre dit Instagram- eller Facebook-brugernavn samt billede i forbindelse med deres udstilling i Søborg og på de medier, som VILLUM Window Collection benytter.

Deadline for at indsende billeder er den 23. september 2018, og vinderen offentliggøres den 28. september.

Vinderen kontaktes ved hjælp af de oplysninger, der er tilgængelige på vedkommendes Instagram- eller Facebook-profil. Det betyder, at du skal huske at tjekke, om du er blevet tagget på Instagram, eller du har modtaget en besked i din "andet" indbakke på Facebook, hvis din private mail eller dit telefonnummer ikke er synlige på din profil.

Hvis vinderen ikke indenfor 7 dage efter at have fået besked via Instagram eller Facebook har henvendt sig, forbeholder VILLUM Window Collection sig ret til at finde en anden vinder.

Eventuelle oplysninger, du afgiver ved din deltagelse i konkurrencen, vil ikke blive afgivet til 3.-part og vil udelukkende blive brugt til at kontakte dig i forbindelse med konkurrencen.