Oplev Peter Schepelern og Carsten Thau, nestorer fra filmens og arkitekturens verden, i en samtale om vinduets betydning i filmhistoriske værker torsdag den 17. januar 2019 kl. 16:30-18:00.
I VILLUM Window Collection byder vi det nye år velkommen med bobler og arrangementet ”Vinduet i Filmen”, hvor vi viser filmklip med fokus på vinduet.Vinduets dramatiske og æstetiske potentiale har altid inspireret filmkunstnere, fra Orson Welles og Alfred Hitchcock til Peter Greenaway og Wes Anderson. Man er indenfor og ser på verden derude – eller udenfor og ser ind på ting og sager, det ikke var meningen, man skulle se. Tænk bare på voyeuren James Stewart i Hitchcocks Rear Window!
Bag arrangementet står VILLUM Window Collection i samarbejde med Dansk Arkitektur Center. Arrangementet afholdes torsdag den 17. januar kl. 16.30 – 18.00 på vinduesmuseet VILLUM Window Collection, Maskinvej 4, 2860 Søborg.
Efter arrangementet serverer VILLUM Window Collection lidt bobler i museet, og der er mulighed for at mingle og se vores udstillinger.
Det koster 100 kr. at deltage, 50 kr. for studerende. Køb billet her.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Arkitektforeningen og FAOD.