04.07.2023

The Nordic Window

  • uia_9
  • uia_4
  • uia_5

Den japanske arkitekt Yoshiharu Tsukamoto og hans studerende har været i Sverige, Finland og Danmark for at studere, hvordan nordiske arkitekter arbejder med vinduer. Deres registreringer er blevet samlet i denne bog, som både fremhæver de tekniske, historiske og poetiske aspekter af vinduesdesign i Norden. Bogen udkom på japansk i efteråret 2022 og udgives nu på engelsk. 

'The Nordic Window' præsenterer mere end 70 bygningsværker fra kendte arkitekter som fx svenske Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz, Alvar Aalto fra Finland, og Arne Jacobsen og Jørn Utzon fra Danmark. Alt fra private hjem, kontorhuse og kirker er blevet undersøgt gennem fotos, tegninger, diagrammer og tekst.

Studiet kaldes for ”Window Behaviorology”, hvor intentionen har været at blotlægge, hvordan det fysiske og sociale rum bliver skabt omkring vinduet - både af arkitekterne der formgiver, men også af brugeren. 
 
The Nordic Window giver et unikt perspektiv i Nordens vindueskultur, set gennem japanske øjne. 



The Nordic Window
- Window Behaviorology in Nordic Architecture

Yoshiharu Tsukamoto Lab.
Forord af Karsten R.S. Ifversen
Forlag: Strandberg Publishing i samarbejde med VILLUM Window Collection

Bogen kan købes på museet og online.