Vinduesglasset før og nu

Oplæg af Søren Vadstrup og Mikkel K. Kragh.

I anledning af at FN havde udråbt 2022 til "Glassets År" afholdte VILLUM Window Collection d. 25. august 2022 en TALK med restaureringsarkitekt Søren Vadstrup og civilingeniør Mikkel Kragh med temaet "Vinduesglasset - før og nu".

 

Søren Vadstrup er arkitekt og lektor ved afdelingen for Kulturarv, Transformation og Restaurering på Det Kongelige Akademi i København. I forelæsningen gennemgår Søren Vadstrup vinduesglassets historie fra romernes støbte glas, over de farverige glasmosaikker i middelalderen og gennem de industrielle metoder til nutidens floatglas. 

 

Mikkel Kragh er civilingeniør og institutleder på Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet. I sin forelæsning fortæller han om vinduesglasset i nutiden og fremtiden. Her gennemgår han forskellige projekter hvor vinduesglasset tillægges nye funktioner med henblik på bl.a. at skabe energi, interessante bygningsfacader eller optimeres som klimaskærm.