En bygnings vinduer giver lys, luft og varme, og her mødes ude og inde. Derfor påvirker og styrer vinduerne ofte vores adfærd, og vinduets rolle ændrer sig alt efter vores aktiviteter, behov og kulturforskelle.
Denne bog er resultatet af et forskningsprojekt af Yoshiharu Tsukamoto Laboratory med titlen Window Behaviorology (Vinduer og adfærd). Her har studerende rejst rundt i verden og undersøgt hvilke former for adfærd og sociale og kulturelle miljøer der opstår omkring vinduer. De har besøgt flere hundrede vinduer i 28 lande og gennem tegninger, fotografier og tekster analyseret og kategoriseret dem efter forskellige temaer.
Bogen er udgivet på japansk og kinesisk (2011), engelsk (2012) og koreansk (2015).