I jernalderen var husets eneste vindue en åbning i taget – et såkaldt lyrehul. Lyrehullet var placeret over ildstedet, så bålrøgen kunne trække ud, samtidig med at der kom en smule dagslys ned i huset. Hvis åbningen sad i gavlen, kaldtes den et uglehul.
I jernalderhusets ydervægge var der desuden ofte glughuller - små åbninger, hvor lyset kunne trænge ind i huset. For at skærme mod vind og nedbør kunne glughullet tildækkes med transparente materialer som fx dyreskind eller svineblære.
På den danske ø Læsø findes der den dag i dag huse, hvor lyrehullet er bevaret under husets tagbeklædning som et minde fra fortiden.
