Lyrehul

Et lyrehul er en åbning i taget over ildstedet. Lyrehullet blev anvendt i stenalderens huse.

Hullet hed på oldnordisk ‘Vindauga’; vind betyder tag og auga betyder øje eller åbning. Åbningen fungerede som udluftningskanal, så røg fra arnestedet kunne trække ud af bygningen, men den trak også dagslys ind i bygningen. Med en trælem på en lang stage kunne man lukke hullet og holde regn og sne ude.

Lyrehuller blev brugt i nordeuropæiske huse fra Stenalderen, ca. 4000 f.Kr. Da man i starten af 1100-tallet begynder at lægge loft i rummene, erstatter skorstene lyrehullets funktion, som aftræk fra ildstedet.