En Isoleringsrude består af to eller flere lag sammenklæbet glas, der er hermetisk forseglet langs kanterne. I de tidligste isoleringsruder var der tør luft mellem glaslagene, så der ikke opstod kondens.
I dag anvendes inaktive luftarter såsom argon, krypton eller xenon, som isolerer bedre. Isoleringsruden blev patenteret af Thomas D. Stetson i 1865, men blev ikke sat i produktion før 1930’erne.
