Spejlglas

Metoden til fremstilling af spejlglas blev udviklet af franskmanden Louis de Nehou omkring 1667 og anvendt i spejlsalen i Versailles slottet. Den franske konge Louis XIV ønskede et rum med store vinduespartier og spejle, som kunne skabe imponerende lysrefleksioner og understrege hans image som ”Solkongen”.  Spejlsalen blev opført i årene fra 1678 til 1684.

Da hverken kron- eller cylinderglas kunne slibes blankt og jævnt nok til at give den rette genspejling, fandt Louis de Nehou på at støbe tykt glas, som kunne slibes og poleres helt glat. Det tykke glas kunne derefter påføres en tynd metalbelægning for at gøre det til et spejl.

Spejlglas fremstilles ved at hælde en smeltet glasmasse ud på et støbebord og derefter udjævne det med en tung jernvalse. Herefter gennemgår det en langsommelig proces, hvor det først slibes med sand og derefter poleres med filt for at opnå den ønskede tykkelse og finhedsgrad. Det færdige spejlglas er meget tykt, men har næsten ingen ujævnheder eller forvrængninger.