Chicagovinduet blev udviklet i 1895 af den amerikanske arkitekt Charles B. Atwood.
Chicago-vinduet er et trefagsvindue med et stort glasparti i midten, flankeret af to smalle hejsevinduer. Kombinationen af det store glasparti og de smalle hejsevinduer, muliggjorde en bedre udnyttelse af dagslys og frisk luft i Chicagos skyskrabere.
Vinduestypen blev et kendetegn for Chicago-skolens skyskraberarkitektur.
