06.02.2017

Vinderen er fundet

  • Rouen_Galleri
  • Lille_Galleri
  • T+©jhusgade_Galleri
  • H+©jbro-Plads_Galleri
  • Abbaye-de-Hambye_01_Galleri
  • Chalons-en-Champagne_Galleri
  • Abbaye-de-Hambye_02_Galleri
  • Colmar_Galleri
  • Svaneke-Kirke_Galleri
  • Allinge_Galleri
  • Bayeux_Galleri
  • Vester-Voldgade_Galleri

Se hvem, der vandt VILLUM Window Collection og Dansk Arkitektur Centers fotokonkurrence #MyWorldWindow.

 

Med konkurrencen blev der uploadet mange unikke vinduesbilleder fra hele verden – fra Danmark til Sydamerika, fra farvestrålende og ældre vinduer til moderne vinduer i et stilistisk enkelt design.

Juryen bestående af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt og daglig leder af VILLUM Window Collection, og Eva Kirstine Fabricius, senior projektleder på Dansk Arkitektur Center, har nu udvalgt én vinder med en hel kollektion af vinduesbilleder.

Besøg VILLUM Window Collection, hvor vinderplakaten vil være udstillet fra den 6. februar 2017. 

 

Vinderen er ...
@dbulow - Dorte Bülow

undefined

 

”Vi modtog mere end 250 fotografier af smukke, sjove og eksotiske vinduer. Det var ikke let at vælge ét vinderbillede, men der var én konkurrencedeltager, som med en hel kollektion af fotografier skilte sig ud.

Dorte Bülows billeder har fokus på de håndværksmæssige detaljer, farver og arkitektonisk stil, og vi glæder os over at se vinduets mangfoldighed komme til udtryk i hendes samling af vinduesbilleder fra Bornholm, København og Frankrig. Hun vinder derfor fotokonkurrencen #MyWorldWindow”, udtaler juryen. 

 

Om fotokonkurrencen
VILLUM Window Collection og Dansk Arkitektur Center ønsker med konkurrencen at sætte fokus på vinduets mangfoldighed og dets betydning for menneskets adgang til lys, luft og udsyn.

Fotokonkurrencen er blot en af mange aktiviteter i 2016, hvormed VILLUM Window Collection markerer VKR Gruppen 75-års jubilæum. VILLUM Window Collection er opkaldt efter civilingeniør, Villum Kann Rasmussen, der i 1941 stifter VKR Gruppen og året efter udvikler VELUX ovenlysvinduet.

Læs mere om fotokonkurrencen #MyWorldWindow