Efter barokkens og rokokoens overdådige arkitektur, søgte klassicismens arkitekter tilbage til et mere enkelt formsprog. De var inspireret af antikkens idealer om symmetri, regelmæssighed og harmoni. Bygningernes facader var bærende og dikterede således vinduernes placering og størrelse.
I et klassicistisk vindue er tværposten hævet, så inddelingen af overrammen og underrammen udgør det gyldne snit. Ruderne er lige store og med profilerede sprosser, som har betydning for spredningen af lyset i rummet.
Den danske kunstmaler Wilhelm Hammershøi har i flere hovedværker portrætteret lysvirkninger og skyggespil i klassicismens vinduer.
