I renæssancen genfødtes tankerne, kunsten og arkitekturen fra antikken, og tidens arkitekter var optagede af geometri og matematik. Alle bygningsdele skulle afstemmes proportionelt i forhold til hinanden, og derfor fremstår renæssancens bygningsfacader stringente og taktfaste, med en vinduessætning, der afspejlede bygningens indre. Ofte er vinduerne proportioneret efter bindingsværkets fag.
Renæssancens vinduer har karme og rammer af træ, med små ruder af kron- eller cylinderglas, der holdes fast af blysprosser. Mange af renæssancens vinduer er desuden dekorerede med udskæringer i karm, rammer og poste.
