Klassicisme

1760–1850

I den sidste halvdel af det 18. århundrede ændrede arkitekturen sig hurtigt. Rokokoen blev umoderne og en ny stil, klassicismen, kom til at dominere arkitekturen. Klassicismen var inspireret af antikkens idealer i det gamle Grækenland og i Romerriget. De klassicistiske huse havde rene og enkle former, lige linjer og en symmetrisk og harmonisk opbygning. Søjler, buer og geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler blev brugt som dekorationselementer. 

I perioden 1800-1850 gennemgik bindingsværkshusene på landet en stor byggeteknisk udvikling. De gamle lavloftede tagkonstruktioner blev erstattet af den mere stabile, højloftede tagkonstruktion med spær, som vi kender fra mange nyere huse. Den nye tagkonstruktion gav plads til større vinduer i facaden, og husene fik højere til loftet. Samtidig blev det norske glasmonopol ophævet i 1803, hvilket gav mulighed for vinduer med større ruder. Sådan opstod det klassicistiske vindue

Klassicismens vinduer
Det klassicistiske vindue har seks lige store ruder, en hævet tværpost og en enkelt sprosse i de nederste rammer. Klassicismens lodpost og tværpost er spinkel og enkelt forsynet med en lodret indadgående hulkehl ned gennem midten. De indvendige og udvendige beslag er meget enkle og uden pynt. I perioden blev Russervinduet udviklet til Vinterpaladset i Sankt Petersborg af den italienske arkitekt Bartolomeo Rastrelli. Russervinduet ventilerer og isolerer på samme tid.