Modernisme

1930–1975

Modernismen er perioden fra ca. 1930 til 1970’erne. Dens kendetegn er rene former, lige linjer og flade tage. Bygningerne er formet som kasser, og ofte er der meget store glasfacader. Modernismen er også kendt for den schweizisk fødte arkitekt Le Corbusiers kamp for lys og luft til alle. I Danmark kaldes modernismens stil i årene fra ca. 1930 til omkring 1950 også for funktionalismen, fordi funktionen var det vigtigste formål for en bygning, hvilket arkitekterne Arne Jacobsen og Mogens Lassens byggerier er gode eksempler på.

Huse var ikke længere lukkede konstruktioner, som holdt naturen uden for interiørerne. Beton og stål gav mulighed for store frie spænd og langstrakte, vandrette vinduesåbninger. Funktionalitet og fleksibilitet blev værdifulde parametre for udviklingen af rum, boliger og byer.

Alt andet end rene, enkle former skulle fjernes. Dekoration og pynt, som ikke havde nogen funktion, skulle væk. Vinduer og døre skulle ikke fremhæves af karme, men have samme niveau som muren. Formudtrykket skulle afspejle den industrielle tidsalder gennem rene og enkle former og brug af de moderne byggematerialer som beton og stål.

Modernismens vinduer
Under modernismens byggeboom blev der udviklet mange nye vinduestyper og brugte nye materialer. Periodens mest karakteristiske vinduestype er spinkle stålvinduer, hjørnevinduer og runde skibsinspirerede vinduer. Også Curtain Wall, der er en ikke-bærende facadekonstruktion, dukkede op i perioden. Derudover blev drejevinduet (1950’erne), PVC vinduet (1950’erne), Vendevinduet (H-Vinduet) (1958), Det beklædte vindue (1960’erne) og Det topstyrede vindue (1960-70’erne) udviklet i perioden. Under modernismen blev også det revolutionerende floatglas udviklet, hvilket fik meget stor betydning for vinduesindustrien, da der nu kunne laves glas i meget store størrelser. Også isoleringsruden og det coatede glas kom i perioden.