Trukket glas

I 1901-1902 udviklede den belgiske ingeniør Èmile Fourcault (1862-1919) i familiens glashytte i Dempreny sammen med Èmile Gobbe en prototype til en maskine til forarbejdning af cylinderglas. Maskinen bestod bl.a. af nogle store valser, der vertikalt trak glasset plant i dimensioner på op til 40 x 11 meter.

Metoden blev registreret som patent i 1904, men en egentlig produktion og markedsføring af maskintrukket glas fandt først sted i 1914-15. Glas fremstillet efter ”Fourcault-metoden” reducerede de optiske forvrængninger, som dog ikke helt kunne undgås, og blev det mest udbredte vinduesglas frem til introduktionen af ”Floatglas” hos Pilkington Brothers i 1959.

Omtrent samtidig med ”Fourcault-metoden” blev der udviklet lignende metoder i USA til maskinfremstilling af planglas. Den ene var ”Pittsburgh-metoden”, der mindede en del om ”Fourcault-metoden”, mens den anden, der blev kaldt ”Colburn-metoden”, var noget anderledes, idet glasmassen her blev trukket lodret op af smeltetanken for derefter at blive bøjet over en rulle til vandret position.