Ordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Gado-rude

Isoleringsrude, hvor de to lag af glas er smeltet sammen i kanten uden et afstandsprofil. Ruden var udbredt i 1970-80’erne.

Gaffelkrog

Beslag monteret i lodpost eller karm, hvori stormkrogen fastholdes, når den ikke bruges. Se også stormkrog.

Gallen

Se kronglas.

Gericht

Profileret indfatning omkring vinduet, som dækker hulrummet mellem karm og væg.

Glasbånd

Tyndt bånd af syntetisk gummi eller blødt plastmateriale, der tætner mellem glasliste og vinduesglas.

Glasfals

Udfræsning i vinduesrammer, hvori en termorude kan monteres. Enkeltglas monteres i en kitfals.

Glashytte

Glasværk eller fabrik, hvor der produceres glas. Navnet kommer af det tyske Glashütte.

Glasliste

Liste, som holder vinduesglasset fast i glasfalsen.

Glidebeslag

Beslag, der forskyder rammens drejeakse, når vinduet åbnes. Anvendes på topstyrede og sidestyrede vinduer.

Glughul

Den første vinduestype i facaden. Glughullet blev ofte lukket med transluscente materialer som fx dyreskind eller papir.

Gotisk vindue

Vindue fra den arkitektoniske stilperiode gotisk middelalder, ca. 1240-1535. Et typisk gotisk vindue er et spidsbuet kirkevindue med blysprosser og farvede glas.

Grebsspærre

Børneskring indbygget i paskvilgreb.

G-værdi

Værdi, der angiver det passive varmetilskud (solenergi), som passerer gennem ruden. Sammen med rudens U-værdi (varmetab) giver G-værdien et mål for rudens termiske egenskaber.

Gående ramme

Vinduesramme, der kan åbnes og lukkes.