Ordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Vakuumimprægnering

Teknik til kemisk imprægnering af træ mod nedbrydning af svampe og bakterier. Består i at imprægneringssalte opløst i terpentin trækkes ind i træet under vakuum.

  

 

Vandnæse

Skarp, lodret kant med en bagvedliggende not, der er trukket lidt frem i forhold til facaden, så oppe fra kommende vand drypper af. Den kan være indbygget i overkarm, tværpost, bundkarm, sålbænk og vandrette lister.

Varm kant

Et specielt afstandsprofil til isoleringsruder, typisk lavet af RF-stål eller kunststof. Har en bedre isoleringsevne end det normale aluminium eller stål, hvorved effekten af kuldebro bliver mindre.

Varmeindfald

Det energitilskud, der tilføres rummet gennem ruderne.

  

 

Vendevindue

Oplukkelig ramme, hvor overrammen under åbning bevæger sig lodret ned mod bundkarmen. Rammen kan tilnærmelsesvis drejes 180° om en vandret akse, idet den bliver uden for huset.

Ventilationsrude

En mindre rude placeret i ramme. Den kan åbnes uden, at hele vinduesrammen åbnes.

Viftevindue

Halvrundt vindue med sprosser, der mødes i midten, så vinduet minder om en udslået vifte. Vinduet kan være hængslet i bunden.

Vindjern

Jernstænger, der er placeret tværs over et blyindfattet vindue for at forstærke konstruktionen.

Vindue

Kommer af det oldnordiske vindauga. Ordet er af dannet af vind, der tidligere betød tag - hvor de tidligste vinduer var placeret - og af ordet auga, der betyder øje eller åbning. Vinduet er en lysåbning, der bringer dagslys ind i en bygning. Ved at åbne og lukke vinduet er det muligt at sikre et godt luftskifte og styre rumtemperaturen. Vinduet sørger også for udsyn og kontakt med omgivelserne. I særlige tilfælde fungerer det som brandudgang. Vinduet har igennem historien haft mange forskellige udformninger bestemt af blandt andet håndværksmæssig og teknologisk formåen, ønsker til funktionen, energikrav og æstetiske idealer.

Et vindue består almindeligvis af overkarm, to sidekarme og underkarm. Åbningen kan være underdelt af tværpost og lodpost. Her imellem sidder rammerne, der igen kan være opdelt af sprosser, der fastholder ruderne. Der har været vinduesåbninger i huse i flere årtusinder, men de første vinduer med ruder fremkom i Europa omkring år 1100.

Vinduesholder

Et beslag på vinduets nederste ramme og vindueskarmen, der kan fastholde et side- eller tophængt vindue i åben position. Kaldes også udskyderstang.

Vinduesplade

Den plade, der dækker husets konstruktion fra bundkarmen til den indvendige side af ydervæggene. Den, der i daglig tale omtales vindueskarmen – ”hvor potteplanterne står”.

Vindøje

Kommer af det oldnordiske ord ”vindauge”. Ordet er afledt af ”vind”, der betyder tag og ”auga”, som betyder øje eller åbning. Se også lyre.

Vippevindue

Oplukkelig ramme, der åbner omkring en vandret akse midt på rammen. Den øverste halvdel åbner indad – den nederste udad.