Ordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Valset glas

Fællesbetegnelse for glastyper, der er fremstillet ved hjælp af en valse, som fx ornamentglas og katedralglas. Glasoverfladen er altid præget med en struktur eller et mønster.

Vandnæse

Skarp, lodret kant med en bagvedliggende not, hvor regnvand kan dryppe af.

Varm kant

Specielt afstandsprofil til isoleringsruder, typisk lavet af RF-stål eller kunststof. Har en bedre isoleringsevne end aluminium eller stål, hvorved effekten af kuldebro bliver mindre.

Varmeindfald

Passiv solvarme, der tilføres rummet gennem vinduet. Se G-værdi.

 

Varmetab

Den varme, der forsvinder ud af rummet gennem vinduet. Se U-værdi.

Vendevindue

Vindue med oplukkelig ramme, hvor overrammen bevæger sig lodret ned mod bundkarmen. Rammen kan drejes ca. 180°, hvilket gør det muligt at pudse begge sider af vinduet indefra.

Ventilationsrude

Enkelt rude i en ramme, der kan åbnes uden at hele vinduesrammen åbnes.

Ventilationsvindue

Se russervindue.

Viftevindue

Halvrundt vindue med sprosser, der mødes i midten af underkarmen, så vinduet minder om en udslået vifte. Vinduet kan være hængslet i bunden.

Vindjern

Jernstang, der er placeret tværs over en blyindfattet rude for at forstærke den.

Vindue

Kommer af det oldnordiske vindauga. Ordet er af dannet af vind, der tidligere betød tag - hvor de tidligste vinduer var placeret - og af ordet auga, der betyder øje eller åbning. Vinduet er en lysåbning, der bringer dagslys ind i en bygning. Ved at åbne og lukke vinduet er det muligt at sikre et godt luftskifte og styre rumtemperaturen. Vinduet sørger også for udsyn og kontakt med omgivelserne. I særlige tilfælde fungerer det som brandudgang. Vinduet har igennem historien haft mange forskellige udformninger bestemt af blandt andet håndværksmæssig og teknologisk formåen, ønsker til funktionen, energikrav og æstetiske idealer.

Et vindue består almindeligvis af overkarm, to sidekarme og underkarm. Åbningen kan være underdelt af tværpost og lodpost. Herimellem sidder rammerne, der igen kan være opdelt af sprosser, som fastholder ruderne. Der har været vinduesåbninger i huse i flere årtusinder, men de første vinduer med ruder fremkom i Europa omkring år 1100.

Vinduesglas

Glas fremstillet af sand, kalk og soda eller potaske, som bearbejdes til plant glas ved hjælp af forskellige teknikker. Se cylinderglas, kronglas, spejlglas, støbt glas, trukket glas, valset glas og floatglas.

Vindueshaspe

Se anverfer.

Vinduesholder

Se udskyderstang.

Vinduesklinke

Lille greb, som med en drejebevægelse fastholder rammen mod karmen i et enkelt punkt.

Vinduespakning

Se tætningsliste.

Vinduesplade

Plade, der dækker muren fra bundkarmen til den indvendige side af ydervæggen. Kaldes i daglig tale vindueskarm og benyttes til potteplanter mm.

Vindøje

Se lyrehul.

Vippevindue

Vindue med oplukkelig ramme, der roterer omkring en vandret akse.