Ordbog

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Taffelglas

Se cylinderglas.

Tagvindue

Mindre vindue eller tagluge, ofte i støbejern, der indbygges i skrå tage. Anvendes primært i uisolerede rum. Se også ovenlysvindue og ovenlyskuppel.

Tagøje

Se lyrehul.

Termorude

Se isoleringsrude.

Tophængt vindue

Vindue med oplukkelig ramme, som har fast omdrejningspunkt i toppen.

Topstyret vindue

Vindue med oplukkelig ramme, der åbner som et tophængt vindue. Under åbning flyttes omdrejningspunktet lodret nedad mod midten.

Trekvartstaf

Udadgående profil udformet som trekvart cirkelslag. Se profil.

Triforium

Tre sidestillede, rundbuede vinduer, eller blot åbninger, omsluttet af en fælles bue eller anbragt i samme vinduesniche. Er bueåbningen todelt, kaldes den et biforium.

Trukket glas

Vinduesglas, der er trukket direkte op af en ovn med flydende glasmasse. Massen trækkes lodret op gennem et såkaldt trækkekammer og et højt køletårn, hvorefter det udskæres. Metoden blev udviklet i begyndelsen af 1900-tallet.

Træsprosse

Sprosse af træ, hvori ruderne fastgøres ved hjælp af kit.

T-vindue

Se Berlinervindue.

  

 

Tværpost

Kraftigt, vandret midterstykke/post fastgjort til sidekarmene, som opdeler vinduet i en øvre og en nedre del.

Tætningsliste

Blød liste af syntetisk gummi eller plast, som klemmes sammen ved lukning af vinduet og derved tætner ujævnheder mellem ramme og karm. Kaldes også vinduespakning.