Vinduesord
Vindue
Kommer af det oldnordiske vindauga. Ordet er af dannet af vind, der tidligere betød tag - hvor de tidligste vinduer var placeret - og af ordet auga, der betyder øje eller åbning. Vinduet er en lysåbning, der bringer dagslys ind i en bygning. Ved at åbne og lukke vinduet er det muligt at sikre et godt luftskifte og styre rumtemperaturen. Vinduet sørger også for udsyn og kontakt med omgivelserne. I særlige tilfælde fungerer det som brandudgang. Vinduet har igennem historien haft mange forskellige udformninger bestemt af blandt andet håndværksmæssig og teknologisk formåen, ønsker til funktionen, energikrav og æstetiske idealer.
Et vindue består almindeligvis af overkarm, to sidekarme og underkarm. Åbningen kan være underdelt af tværpost og lodpost. Herimellem sidder rammerne, der igen kan være opdelt af sprosser, som fastholder ruderne. Der har været vinduesåbninger i huse i flere årtusinder, men de første vinduer med ruder fremkom i Europa omkring år 1100.
